Mærkning og skiltning: Hvad skal stå på emballagen, og hvad skal hænge i butikken?

To forskellige regelsæt bliver ofte blandet sammen: mærkning af selve fødevaren (hvad der står på pakken) og skiltning i butikken (hvad kunderne skal kunne se, når de går ind). Her er begge dele adskilt og forklaret på klart dansk.

Del 1: Mærkning på emballagen

Hvor omfattende mærkningen skal være, afhænger af, om varen er en færdigpakket fødevare eller ej.

Sælger du løsvarer eller pakker du, mens kunden venter?

Mad der pakkes, efter kunden har bestilt — en burger i en bakke, en croissant i en pose ved disken, en pizza kunden ringer og bestiller — regnes ikke som en færdigpakket fødevare. Her gælder et lettere regelsæt: du skal ikke sætte fuld mærkning på. Til gengæld er én ting stadig obligatorisk uden undtagelse:

Du skal kunne oplyse om allergener. Det må gerne ske mundtligt — men vælger du det, skal der hænge et synligt skilt, der fortæller kunden, at de kan spørge personalet. Alternativt kan allergenoplysningerne stå skriftligt, fx på menukortet eller en opslået liste. Det er altså ikke nok bare at vide det selv — det skal være tilgængeligt for kunden på en af de to måder.

Sælger du færdigpakkede fødevarer?

Er varen pakket ind, før kunden vælger den — fx brød på hylden, en salat i en lukket bakke i køledisken, syltetøj du sælger videre — gælder de fulde mærkningskrav. Emballagen skal indeholde:

• Varebetegnelse — hvad er det (ikke bare et produktnavn, men en beskrivelse af varen)
• Ingrediensliste — i faldende rækkefølge efter mængde (mest af det, der står først)
• Allergener fremhævet i ingredienslisten — fx med fed skrift. Findes der ingen ingrediensliste, skal allergenerne stå efter ordet "Indeholder:"
• Mængde (nettoindhold)
• Holdbarhedsdato — "mindst holdbar til" eller for letfordærvelige varer "sidste anvendelsesdato"
• Opbevaringsforhold, hvis relevant (fx "opbevares ved højst 5 °C")
• Navn og adresse på virksomheden bag varen
• Næringsdeklaration (kalorier, fedt, kulhydrat, protein, salt m.m.) — obligatorisk for de fleste færdigpakkede fødevarer

Undtagelse: er emballagens største overflade under 10 cm² (fx en lille chokoladeknap), er ingrediensliste og næringsdeklaration valgfri — men allergener skal stadig fremgå.

De 14 allergener, du altid skal kunne oplyse om

Glutenholdige kornprodukter, krebsdyr, æg, fisk, jordnødder, soja, mælk, nødder, selleri, sennep, sesamfrø, svovldioxid/sulfitter, lupin og bløddyr. Bruger du én af dem — også i en indkøbt blanding eller sovs — skal den kunne oplyses, uanset om varen er færdigpakket eller ej.

Del 2: Skiltning i butikken

Smiley-mærket — det vigtigste skilt af alle

Efter hvert kontrolbesøg får din virksomhed et smiley-mærke, der viser resultatet. Det er ikke frivilligt, hvor det hænger:

• Det skal være synligt, før kunden går ind — typisk ved eller på indgangsdøren, i øjenhøjde og på læseafstand
• Ikke på en svingdør eller skydedør, hvor det kan blive skjult, når døren bevæger sig
• Har du flere indgange, skal mærket hænge ved alle af dem
• Markedsfører du dig på en hjemmeside, skal de seneste fire kontrolrapporter enten vises der eller linkes til fra et synligt sted

Enkelte lavrisiko-virksomheder uden madtilberedning — fx kiosker, vinforretninger og værtshuse uden mad — er undtaget fra selve smiley-kravet, men skal i stedet hænge en kontrolinformationsblanket op, der viser, at de er fritaget.

Allergen-skiltet

Som nævnt ovenfor: vælger du at oplyse om allergener mundtligt i stedet for skriftligt, er et synligt skilt om det ikke bare god praksis — det er selve lovkravet opfyldt på den måde. Et simpelt "Spørg personalet om allergener" ved disken eller på menukortet er nok.